Nyhedsbrev april 2021

Kære alle

Håber I har nydt påsken – selvom vejret viste os, at april er lunefuld.

Bestyrelses-opgaver og kontakt til bestyrelsen
Vi holdt bestyrelsesmøde onsdags. Det vil vi fremadrettet gøre den første onsdag i hver måned, hvor vi også har havevandring. 
Som I kan se nedenfor, har vi valgt at konstituere os på en måde, hvor opgaverne er fordelt ud mellem alle medlemmer af bestyrelsen. 

  • Maiken (have 39) står for proces omkring salg af haver, herunder kontakt til vurderingsudvalg og proces omkring byggeansøgninger. Maiken bliver, sammen med Dagny, også vores repræsentant i fællesforeningen (de 4 haveforeninger)
  • Lene (have 20) opdaterer opslagstavler og sikrer, at alle opslag er gældende 
  • Rikke (have 59) administrerer Oldhøjens hjemmeside, og holder styr på foreningens dokumenter. 
  • Dagny (have 72) er kasserer, og bliver sammen med Maiken vores repræsentant i fællesforeningen. 
  • Ulrik (have 17) opdaterer ventelisten, og er bestyrelsens kontaktperson ift. vand og kloak.
  • Nina (have 7) har ansvar for præmiehaverne og giver en hånd med ift. vand og kloak. 
  • Tina (have 58) håndterer mail konto og skriver nyhedsbreve.

Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med alle opgaverne, men vi er jo først og fremmest kolonister, og vi elsker at være i vores haver og gå ture i vores dejlige haveforening. Så når vi møder jer på havegangene vil vi helst bare være naboer, og vente med at svare på forskellige spørgsmål om bestyrelsen til en anden god gang. 
Derfor er vi også kommet på en, hvis vi selv skal sige det, ganske glimrende idé – i løbet af havesæsonen inviterer vi nemlig på bestyrelses-kaffe i forskellige haver. Her kan man komme forbi med spørgsmål, få hjælp til at finde info på hjemmesider eller bare komme forbi og drikke en kop kaffe med os. 
Derudover kan man, som altid, naturligvis skrive en mail til oldhoejen@gmail.com, så svarer vi hurtigst muligt. 

Datoer for Bestyrelse-Kaffe

  • Søndag den 25. april kl. 15-16 (hos Rikke i have 59)
  • Søndag den 16. maj kl. 15-16 (hos Lene i have 20)
  • Søndag den 6. juni kl. 15-16 (hos Ulrik i have 17)
  • Søndag den 4. juli kl. 15-16 (hos Maiken i have 39)
  • Søndag den 1. august kl. 15-16 (hos Dagny i have 72)
  • Søndag den 6. september kl. 15-16 (hos Tina i have 58)

Udvalgene

Normalt er det jo til generalforsamlingen, at vi alle får mulighed for at melde os til at tage en tjans i et udvalg. Det kunne vi så ikke i år.

Vi har sakset vores udvalgsliste ned til 5 udvalg, og vi håber I alle vil give en hånd med, og melde jer til et udvalg. Det gør I ved, at svare på mailen her og skrive hvilket udvalg I gerne vil være med i.

  1. Fest- og aktivitetsudvalg
    • Tidligere er der holdt både fælles fest og gangfester. Derudover kan det være fællesaktiviteter, som fredagsbar eller temaarrangement, eller en legedag for børnene. Det er helt op til udvalgets medlemmer, at sætte rammerne og niveauet.
  2. Udvalget der indstiller miljø- og børnevenlige haver
    • En gang om året kan vi indstille særlige haver. Udvalget går en tur i haveforeningen og vurderer om vi som forening skal indstille en have.
  3. Grønne containere-udvalget
    • Cirka 6 gange om året får vi grønne containere. Udvalget sikrer, at der ikke holder biler på området, og giver en hånd med at få ryddet når containerne bliver hentet. Vi opfordrer til. at folk selv smider deres poser ud, så udvalget ikke skal køre på genbrugsstationen med en kæmpe sæk poser.
  4. Vandudvalg
    • Udvalget sørger for elektronisk aflæsning og datahåndtering af Kamstrup systemet, sammen med Henrik i have 59.
  5. Generalforsamlings-udvalg
    • Udvalget sørger for forberedelse og afrydning inden og efter generalforsamling, herunder at lave kaffe og købe brød, drikkevarer, m.m.

Rigtig god weekend til alle, 

De bedste hilsner fra bestyrelsen