Nyhedsbrev, Juli 2023

Kære alle, 
Håber I nyder sommeren trods regn og blæst lige nu. Vi har i dag haft bestyrelsesmøde med den sædvanlige havevandring, og det ser virkelig fint ud rundt omkring i vores forening. Enkelte skal lige efter ukrudtet i og omkring hækken – I har fået en særlig hilsen. Husk også at hækken skal klippes inden den 10. juli, og at den max må være 160 cm ud mod havestierne og 180 cm ud mod asfaltvejen. 

FredagsbarI har sikkert allerede et kryds i kalenderen, og ellers skal det måske sættes nu. Der er nemlig fredagsbar den 7. juli hvor Else i have 18 byder velkommen. 

ByggeprocesHjemmesiden er blevet opdateret med en vejledning om, hvordan processen er, hvis du går med tanker om at bygge om eller til. Du finder den her: Når du skal bygge om eller til | Oldhojen.dk

Bæredygtige tips og idéer Kolonihaveforbundet efterlyser gode idéer og tips til bæredygtige tiltag i haven – de kan sendes ind via denne formular.  Alle indsendte tips deltager i lodtrækningen om 10 x gavekort á kr. 350,- til Plantorama. Vinderne trækkes i august.
Storskralds-områdeBeskeden fra fællesforeningen SOFO er, at storskralds-området ved parkeringspladsen ikke længere må bruges. 

Mvh bestyrelsen