Nyhedsbrev – Juli 2024

Kære alle

Sommeren er over os og vi håber I nyder sæsonen og måske lidt ferie i haverne. 

Vi har været på tur i foreningen og der er meget grønt rundt omkring. Dejligt for det meste, men de fleste skal lige have tjekket for ukrudt i hækken og på stierne. Heldigvis kommer der containere den 12. juli, så der er mulighed for at komme af med det grønne affald. Husk også at der i container-weekenden er deadline for første hæk-klipning.

A´pro´pro containere så lader det til at både rampe og skilte er sporløst forsvundet. Ingen har tilsyneladende set det eller opbevaret det siden nogen sidst har fjernet det. Bestyrelsens efterlysning i sidste nyhedsbrev gav heller ikke pote. Så kunne alle ikke lige tjekke en sidste gang i deres skur, eller hvor den slags gemmer sig, så vi kan finde tingene?

Som tidligere skrevet træder parkeringsordningen i kraft den 1. august. Der er nedsat et parkeringsudvalg, som mødes snarest og sender mere info ud til alle. 

Mvh bestyrelsen

Nyhedsbrev – juni 2024

Kære alle
Sommeren er skudt i gang – selvom vejret lige nu ikke helt har fanget det. Vi håber I nyder haverne mellem regnskyl og byger 🌸

Grønne containere

Vi har ikke fået en update på om det nye container-udvalg har modtaget skilte og rampe fra det tidligere udvalg, men vores fornemmelse er, at der mangler noget. Sidste weekend var der i hvert fald ikke en rampe ved de grønne containere. Hvis nogen ligger inde med tingene, må I meget gerne give en melding til os i bestyrelsen, så vi sikrer, at de er tilgængelige for containerudvalget. 

Ordensregler

Vi har fået en del nye med-kolonister det sidste års tid, så vi minder lige nye som gamle om, at der i vores ordensregler står, at der fra 1. april til 30. september ikke må benyttes motorredskaber til have- eller byggearbejde mellem kl. 12.00 og 16.00 på søn- og helligdage. Mind venligt din nabo om det, hvis de glemmer det. 

Månedens tip!

Vi videregiver her et tip til næste måneds klipning af hækken. Hvis man lægger et stykke presenning langs med hækken, når man klipper hæk, falder afklip ned på presenningen, hvorefter man kan samle den sammen om klippene, nemt vippe det af i containeren eller en trillebør, og på den måde undgå tjørnesplinter i hænderne og afklip på havestien, der punkterer cykeldæk. 

Vigtige datoer

Fredag den 14. juni kl. 16.00

Tirsdag den 11. juni kl. 18.30Besøg af havekonsulent, Carsten Juul, med oplæg om urtehaven og kompostering. Det foregår i have 20. Meld tilbage til Lene om du/I kommer på lenearnholtz@gmail.com

Fredagsbar hos Allan i have 29

Lørdag den 10 august

Sommerfest (nærmere info følger)

Onsdag den 10. juli

Vi har en regel om at hækken skal være klippet første gang inden den 10. juli. Vi får grønne containere igen den 12. juli, så hvis man venter til den 12., går det nok også.

Se mere i kalenderen på hjemmesiden: Kalenderen 2024 – Oldhojen.dk

Parkering 

Haveforeningen Frydenlund har, ved en ekstraordinær generalforsamling, valgt alligevel at tiltræde forslag om en fælles parkeringsordning i området omkring de 4 haveforeninger. Det betyder, at SOFO nu underskriver en aftale med Unopark om parkeringskontrol i området. Ordningen træder i kraft 1. august, og så snart vi har adgang til Unoparks system, sender vi mere info ud til alle om alt fra registrering af egen bil, gæstetilladelser og parkeringsområde. Som nævnt på generalforsamlingen er der lagt op til, at det er et tværgående parkeringsudvalg, som kommer til at styre systemet. Vi tror, at det giver en fælles, fair og ordentlig administration af ordningen.
Vi kan se, at der på f.eks. facebook er ivrig dialog om parkering. Vi vil anbefale, at I skriver til os i bestyrelsen, indtil parkeringsudvalget er på plads, hvis I har spørgsmål. Så kan vi nemt svare på spørgsmål om ordning og proces.

God weekend til alle

Mvh bestyrelsen

Besøg af havekonsulenten

Kære alle

Som tidligere år, får vi igen i år besøg af havekonsulent, Carsten Juul.

Han kommer tirsdag den 11. juni, og fortæller om urtehaven og kompostering.

Se nærmere i invitationen her.

Mvh Lene//bestyrelsen 

Fredagsbar og sommerfest

Kære alle
Fest- og aktivitetsudvalget har været i gang, og med en hilsen fra dem, sender vi de første datoer ud, så I kan få blokeret kalenderen.

7. juni
Fredagsbar hos Kirsten, have 53, fra kl. 16.

14. juni
Fredagsbar hos Allan, have 29, fra kl. 16

10. august
Sommerfest
God weekend til alle ☀️

Nyhedsbrev – maj 2024

Kære alle

Vi håber I har nydt den første majdag og solens stråler. 

Tak til….
alle jer, der har været i gang med mælkebøttejern og river i hække og på havestierne. Det så virkelig fint ud på vores havevandring i dag. Enkelte af jer, har vist glemt det, så I har lige fået en separat hilsen. 

Sæt kryds i kalenderen….
Den 11. juni, hvor vi får besøg af havekonsulenten til et arrangement om urtehaven og kompostering. Det plejer at være virkelig godt, når han kommer forbi, så vi håber, at mange har lyst til at deltage. 

Vi minder lige om reglerne….
for udlån. En kolonihave må kun lånes ud til familie og maksimalt i 3 uger i løbet af en sæson. Der må ikke indkasseres husleje, men låner må gerne betale almindeligt forbrug til el og vand. Sidste år indskærpede Kolonihaveforbundet, at det er haveforeningens bestyrelse, der har ansvaret for at håndhæve reglerne. Så hermed en opfordring til at alle overholder ovenstående. Summasummarum – hvis du ikke står på kontrakten, så har du lånt haven, og det må du maks gøre i 3 uger. Skulle der være nogen, der er i tvivl om, hvorvidt de er på kant med reglerne, så skriv lige til os. 

De bedste hilsner fra bestyrelsen